Julehilsen fra Formanden

Kære alle

Som formand ønsker jeg, sammen med resten af bestyrelsen, alle en rigtig glædelig jul, samt et godt nytår.

Jeg glæder mig meget til arbejdet i bestyrelsen igen i det kommende år, og især til at være med til at arrangere weekenden i november 2010.

Både fordi det er 10 år siden at familie kurset startede, men også fordi jeg har håb om, at nogle forældre der har voksne børn med Fragilt X, kunne finde på at kigge forbi Søhøjlandet i Gjern i november 2010.

Bestyrelsen skylder en stor tak til kursusudvalget, Eva Bryld og Conni Thomsen, som har lagt utrolig meget arbejde i, at arrangere en forrygende god weekend, med mange gode indslag og work shops.

Ligeledes skal Dion Rønne have tak for alle de timer han har brugt på at, dels opdatere vores gamle hjemmeside, men også at have kreeret en helt ny hjemmeside som nu er i luften. En god ide at besøge den på www.fragiltx.dk. Et flot arbejde.
Det er muligt at logge ind i et lukket forum, hvor der kan skrives medlemmerne imellem.
Også en stor tak til Dions kone Marianne, som har måttet undvære sin mand under hele dette store arbejde.

Bestyrelsen ser ud som følger:

Formand Karin Glenaa Gregersen
Kasserer Tony Rank
Best.medlem Hanne Bryld Tange
Best.medlem Karina Lyngholm Thomsen
Best.medlem Anni Valgaard Hauerslev
Suppleant Eva Bryld
Suppleant Conni Lyngholm Thomsen
Suppleant Anne Holck-Christiansen

Med venlig hilsen

Kursusweekenden 2009

Kære medlemmer.

Tiden nærmer sig for foreningens årlige kursus-weekend.
Reserver derfor dagene: Fredag d. 6., lørdag d. 7. og søndag d. 8. november,
hvor vi mødes i:
DanParcs Søhøjlandet
Lille Amerika 10
8883 Gjern

Weekenden vil indeholde en blanding af undervisning, oplæg fra div. eksperter,
diskussioner, viden udveksling og hyggeligt samvær.

Vi gentager tidligere års succes med 2 overnatninger, som vi konstaterede var mindre stressende for såvel børn som voksne, d.v.s.:
ankomst fredag fra kl. 13.00 (kurset starter kl.18.00)
og afgang søndag ved middagstid efter frokost (check ud kl. 12.00 ).

HUSK: sengelinned og håndklæde! (ellers kr. 75,-).
Ønsker om at dele hus m.m. skal aftales med Eva Bryld (ikke direkte)
Prisen for ophold i 4 el. 6 personers hus, inkl. mad, men uden drikkevarer til måltiderne:

Voksne: kr. 2.900,00 pr. person
Børn: kr. 1.450,00 pr. person (børn under 12 år)

Returner hurtigst muligt nedenstående slip med oplysninger om hvor mange I deltager.
(Beløbet indbetales på foreningens girokonto: Reg.nr. 1551 konto nr. 1672 1638)
Er det kommunen der indbetaler, så bed den venligst anføre, hvem der betales for.
Skulle kommunen mod forventning give afslag, bedes I få dette skriftligt.
På gensyn i november.
——————————————————————————————————————
Vi, medlem nr.: ………. deltager kursus-weekend 6. – 8. november 2009 med:
Voksne (antal/navne): …………………………………………………………………………….
………………………………………………………………………………………………………..
Børn (antal/navne): .……………………………………………………………………………….

Samlet pris kr. ……….. indbetales på foreningens giro: Reg.nr. 1551 konto nr. 1672 1638.
Slippen sendes til:
Eva Bryld,
Ådalsparkvej 35 st.th.;
2970 Hørsholm
INDEN 15. oktober
eller tilsvarende oplysninger mailes til: evabryld@hotmail.com
Kursusudvalget kan desuden kontaktes på: 8842 8904 eller 23490317.