Nyhedsbrev august 2016

Kalenderen siger snart efterår, men sommeren har vi ikke set meget til. Vi håber dog alligevel at, I er kommet godt gennem den danske sommer.

Personligt, syntes jeg selv, at det er en svær tid med al den ferieplanlægning. Det er svært for vores børn, at vende op og ned på hverdagen, hvis de holder ferie. De børn som er i institution oplever skiftene vikarer og ansigter de ikke kender og den kendte rutine kan derfor være svær. Jeg er glad for, at hverdagen er vendt tilbage, selv om det også er dejligt med ferie.

I maj havde vi nogle rigtige gode og informative pårørende dage i Kolding og Glostrup. Jeg selv, deltog i Kolding og det var rart at se, at der hele tiden kommer nye ansigter til vores store Fragilt X familie. Psyk. Jytte Lunding og Camille Wulff-Andersen havde forberedt et flot oplæg og vejledte nye, såvel som ”gamle”, forældre i de udfordringer de havde med sig.

Vi blev delt op i 2 grupper, en drenge- og en pigegruppe og her fik vi hver især snakket om de udfordringer vi har i hverdagen. Jeg nød specielt, at høre fortællingen fra en anden mor om hendes søn med Fragilt X.

Det er så dejligt, at opleve hvordan vi forældre og bedsteforældre kan give hinanden et par gode råd med på vejen, enten fordi man selv har stået i en konkret situation eller fordi man har stået i noget tilsvarendende.

Der kunne sagtens have været flere deltagere, men Jeg er sikker på at jer der deltog, fik noget med hjem. Sidst en stor ros til Madmor og Medhjælper, det var en fantastisk lækker buffet de havde lavet, med mange fine specialiteter.

 

Så har vores formandinde Eva Bryld for 5. år i træk deltaget i den norske Fragilt X familie konference. Den blev afholdt den første weekend i juni. Den weekend minder meget om vores med oplæring udveksling af erfaringer. Et af temaerne i år var friluftsliv – hvor nemt det er at aftale lokalt at gå tur i Naturen – og få flere familier med handikappede med.

Eva fortalte om årets aktiviteter i den danske Fragilt X forening og om sidste års Europæiske konference i Lissabon, hvor Eva også repræsenterede Norge, da John var forhindret.

Evas datter var med og var også på scenen. Hun fortalte om hvordan det er at være ung i Danmark. Om hendes job og livet i bofællesskabet med 3 andre unge. Hun klarede det så flot og sikke et mod.

Til vores hjemmeside, søger vi stadigt billeder af jeres kære børn, så send os endeligt nogle billeder. De oploades nemt på fragiltx.dk. Der skal i forbindelse med oploads udfyldes en formular, hvor i giver tilladelse til hvor vi, i bestyrelsen, må bruge billederne.

Center for Fragilt X på Kennedy Centret, inviterer til temadage for private/pårørende og fagpersoner i henholdsvis Århus og Glostrup. Vi opfordre til at, I bakker op om disse temadage og informerer sagsbehandlere og de fagpersoner som er omkring jeres børn. Derved kan vi få mere fokus og opmærksomhed, på de udfordringer vores børn med på Fragilt X har.

Som det fremgår af den invitation I har fået på mail, vil der være deltagerbetaling, jeg vil i den forbindelse gøre jer opmærksom på at, bestyrelsen har besluttet at vores medlemmer ikke skal betale. Det betales af foreningen. Kun fagpersoner skal betale et lille beløb for at deltage.
I kan læse mere om, hvornår temadagene afholdes, på vores hjemmeside fragiltx.dk og i invitationen.

For at styrke samarbejdet, mellem fagpersonerne fra Center for Fragilt X og bestyrelsen, har vi aftalt, at holde møder løbende hvor vi koordinerer de aktiviteter vi laver hver især.
Kommunikation dem og os imellem er vigtig i forhold til jer medlemmer, men også en fælles tråd ang. Fagpersoner, udenlandske kontakter m.m.

Bestyrelsen vil i den kommende tid at bruge kræfter på at få oversat div. brochurer og få lavet noget merchandise til foreningen. Der er så mange gode engelske brochurer om bærer problematikker, FX børn, dagligdag m.m. Dem vil vi oploade på hjemmesiden.

Vores årlige familie arrangement i Gjern nærmer sig og vi glæder os til at se og gense jer alle, i weekenden d.30/9-16 til 2/10-16.

Der er kommet en del tilmeldinger og der er flere på vej, ved jeg.
Det bliver en spændende weekend med emner som kommunikation, nyt fra USA ( psyk. Camilla Wulf-Andersen har deltaget på den stor årlige FX konference i Boston). Vores norske søster forening regner også med at deltage i år.

Afslutningsvis er der siden sidste nyhedsbrev sendt kontingent opkrævning ud. Så tjek mailen, der er flere, der mangler at betale.

Mange hilsner og på gensyn i Gjern

Anita S.Pedersen/ Næstformand

Nyt fra bestyrelsen maj 2016

Så blev det igen tid til nyhedsbrevet og der er sket en masse fra bestyrelsens side.

Næste begivenhed er pårørende dage, som bliver afholdt d. 28 maj på Kennedy Centret i Glostrup og d. 29 maj i Kvarterhuset i Kolding, begge dage i tidsrummet kl.11-15. På disse dage kan pårørende få information om Fragilt X og der vil være en forældregruppe med emnet “sorgen og udfordringerne ved at leve med et barn med Fragilt X”. Derudover, vil der være kaffe/the på kanden og frokost til de fremmødte.

Vi har disse dage to psykologer der underviser: psyk. Jytte Lunding og psyk. Camilla Wulf-Andersen. Vil du med så skriv til formand@fragiltx.dk eller meld dig på vores hjemmeside www.fragiltx.dk. Vi glæder os til at se jer.

Sæt kryds i kalenderen, til vores årlige familiekursus i Gjern, Søhøjlandet. Weekenden afholdes i år fra d.30/9-16 til 2/10-16, invitationer sendes ud omkring uge 20. Igen I år bliver det til de attraktive priser: 800 kr. for voksne og 200 kr. for børn under 18 år. Når programmet ligger færdigt vil der være mulighed for tilmelding på Fragiltx.dk og på E-mail.

Jeg vil endnu en gang opfordre til at, endnu flere bliver meldt ind i foreningen.

Fra d. 4-6 november 2016, er vi værter for den årlige Europæiske Fragilt X konference for alle europæiske landes Fragilt X foreninger. Vi har selv tidligere deltaget en gang årligt i bl.a. Rom, Lisabon og Berlin. Vi udveksler erfaringer og har eksperter der fortæller om forskning og andre temaer ang. fragilt X. Vi arbejder på en fælles Fragilt X europæisk vidensbank, meget spændende. Vi forventer ca. 40 deltager.

Konferencen vil foregå i København og skulle gerne skabe opmærksomhed om Fragilt X. Vi vil invitere pressen og stiller den weekend gerne op til interview. Vi krydser finger for at pressen vil deltage, så der kan komme mere fokus på Fragilt X syndrom. Da det er vores kære formandinde som står for denne begivenhed, vil vi øvrige i bestyrelsen, gerne givehende et stort skuldreklap for hendes fantastiske engagement.

Frederik har brugt en del tid på at, modernisere vores hjemmeside www.fragiltx.dk og har i den forbindelse ”efterlyst” billeder af alle jeres skønne børn. Der ligger en formular på hjemmesiden, som skal udfyldes, hvis I ønsker at bidrage med billeder. Jeg er sikker på at, det vil give siden et helt unikt ”look” og jeg syntes selv, det er spændende at se alle jeres dejlige børn. Vi glæder os til at modtage endnu flere billeder. Samtidig vil jeg nævne, at til trods for at, der i bestyrelsen er en bred enighed om at sitet har sine mangler, synes jeg at, sitet er blevet meget mere brugervenlig og overskuelig. Det gør også at, jeg besøger den oftere. Sitet er i fortsat udvikling og nye links vil løbende blive opdateret.

Sidste nyt på den internationale front er at, foreningen IFXA, international Fragile X Alliance, er blevet dannet. Formålet med foreningen er at bringe familier, verden over, tættere sammen, samt få fokus på Fragilt X syndrom i de lande, der ikke har foreninger. Det og meget mere kan I læse om på IFXA´s hjemmeside http://www.ifxa.net/. IFXA har også en gruppe på Facebook.

Vi, i bestyrelsen, vil ønske jer en rigtigt god sommer og næste nyhedsbrev kan i forvente at få i August.

– Anita Pedersen, Næstformand