Kære medlemmer
Kennedy Centret har bedt os om om at dele nedenstående invitation til deltagelse i et forskningsprojekt for anlægsbærende kvinder.
Du kan også hente invitationen til udskrift her
På Kennedy centrets Center for Fragilt X starter vi et forskningsprojekt for kvinder, som er anlægsbærere (præmuterede).
Det har længe været kendt, at en del anlægsbærere går tidligt i overgangsalder. Det er også kendt, at anlægsbærere kan have øget psykisk sårbarhed.
Projektet går ud på at undersøge æggestokkenes funktion ved ultralydsskanning samt måling af hormoner i en blodprøve.
Desuden vil vi gennem spørgeskemaer kortlægge evt. psykiske symptomer som nedtrykthed og ængstelse, og der vil blive foretaget en psykologisk testning med henblik på eventuelle generelle vanskeligheder.
Hvis du gerne vil vide mere, er du velkommen til at kontakte os på telefon 43 26 01 17 eller 43 26 01 54, eller send en e-mail (tina.duelund.hjortshoej@regionh.dk) med dit telefonnummer og kontakttidspunkt i dagtid, så kan vi ringe dig op.
Dette er helt uforpligtende for dig, og vi kan eventuelt herefter sende dig en skriftlig information, ligesom der vil være mulighed for en personlig samtale. Du bestemmer helt selv om, du ønsker at deltage.
Tovholder på projektet er afdelingslæge Tina Duelund Hjortshøj.
På projektgruppens vegne
Professor, dr. med. Karen Brøndum-Nielsen
Afdelingslæge Tina Duelund Hjortshøj