Kære medlemmer,
Der er i dag udsendt invitation til at deltage på Landsforeningens årlige Familie weekend. Vi håber naturligvis at se rigtig mange af jer til en spændende og social weekend sammen.
Se vedlagte invitation for tilmelding og link til programmet for weekenden.
På vegne af Bestyrelsen
Eva
Ny adresse på Fagperson kursus i Middelfart 8. november 2023
Grundet nogle dobbeltbookninger, så har vi måttet finde en ny adresse til vores fagperson kursus den 8. november i Middelfart.
Kurset afholdes nu på adressen:
Alsvej 2
5500 Middelfart
Programmet for kurset kan ses nedenfor – vel mødt.
Der er i skrivende stund næsten 30 personer tilmeldt kurset, så det tegner allerede nu til at blive en stor succes.
Indlæg på FX Weekend i Middelfart – Center for Fragilt X
Tak til alle deltagere på sidste uges FX familie weekend på Sct. Knudsborg i Middelfart.
Alle fra bestyrelsen havde en rigtig god weekend med mange gode snakke og dialoger på kryds og tværs. Det var rigtigt dejligt og vi glæder os alle til næste gang.
Vi havde også en række faglige indlæg – og vi havde blandet besøg af Læge Bitten Schönewolf-Greulich, Neuropsykolog Susanne Holt Vineke og Socialrådgiver Gry Maria Kjær Sørensen fra Center for Fragilt X på Rigshospitalet.
Her blev der orienteret om den nyeste forskning inden for Fragilt X, der blevet lavet lidt workshop omkring hvordan centeret kunne få endnu mere aktivitet i gang i forhold til medlemmerne, samt Gry kunne orientere os alle omkring den nye “Barnets Lov” som er på vej.
Tak til Bitten, Susanne og Gry for at komme forbi Middelfart og tage en dialog med os alle.
Vi vedhæfter PowerPoint / PDF fra Gry’s fine oplæg.
/ Bestyrelsen

