Fredag d. 10. oktober er det europæisk Fragilt X-dag

Fragilt X Syndrom er den hyppigste, kendte årsag til arvelig udviklingshæmning, men alt for få mennesker kender til det og det skal der ændres på!

Fredag d. 10. oktober (X.X med romertal)  er det europæisk Fragilt X dag (Fragile X Awareness day) og vi opfordrer derfor alle medlemmer til at dele deres viden om Fragilt X Syndrom med omverdenen denne dag.

Er du på sociale medier som Twitter og Facebook,  kan du med fordel bruge hashtagget #fragileXtraordinary i dine indlæg.  Kender du en journalist på lokalavisen eller måske på en tv-kanal, kan du måske skabe noget opmærksomhed ad den vej. Alle tiltag, store som små, hjælper og kun fantasien sætter grænser.